Nyudviklede pianolyde
Med RD-700SX får du dobbelt så meget Wave-hukommelse som på forgængeren, RD-700, og der er 3 komplette, inbyggede pianolyd-sæt. For det første helt nye 88-toners individuelt samplede pianolyde. For det andet 88-toners individuelt samplede piano waveforms hentet fra Fantom-X og for det tredje de bedste Roland-pianolyde fra FP-5/FP-2. Som bruger kan du tilføje forskellige melodier, genrer og stilarter til disse tre forskellige pianolyd-sæt. Desuden er der også andre instrumentlyde, som nu er gjort endnu bedre, som f.eks. elektrisk piano og strygere.
Funktioner som på et dedikeret Stage Piano
Med RD-700SX får du en forbedret One Touch Piano knap, som gør det nemt at genkalde dine editerede pianolyd indstillinger. Der er som noget nyt også en One Touch E.Piano knap.
Letanvendelige funktioner
Tone Select knapperne er lavet større, så det er lettere at ramme den rigtige knap! Du får 3-bånds ”full-parametric” EQ med praktisk grafisk gengivelse af I/U. De grafiske EQ kurver kan ændres i realtime. Med et enkelt tryk kan du genkalde Keyboard Split indstillingen og der er dedikerede knapper til Reverb Type og Chorus Type.
COSM effekter
Udover ”full-parametric” 3-bånds EQ med grafisk I/U får du også en 3-bånds kompressor og 2 individuelle multi-effekter.
USB
Udover USB-MIDI har RD-700SX også et USB Storage Mode, som gør det nemt at gemme og uploade data via PC.
SMF Play
Du kan overføre SMF data fra en PC til RD-700SX ved hjælp af USB Storage Mode. Derefter kan du med RD-700Sx afspille de indlagte SMF uden brug af en ekstern sequencer.
Microtuning
RD-700SX kan stemmes individuelt på hver tangent ved hjælp af det helt nye Microtuning system. Man kan vælge forskellige presets og danne sine egne stemningstabeller. der er en overskuelig oversigt i displayet, som gør denne avancerede redigering let. RD-700Sx er det første Roland instrument med den feature.