Tadao Kikumoto (Teknisk R&D chef da D-50 kom på markedet)

”Roland D-50” Skabt som det ideelle instrument ud af kreativ musikinstrumentudvikling

Gennem mine erfaringer med TR-808 og 909, fandt jeg, at 90% af alle lydes karakteristika opstår under den hurtige ændring af overtonerne, lige fra toneansatsen og 20 eller 30 millisekunder frem. Lyden er ikke så vigtig efter toneansatsen (Attack) Faktisk er det denne tankegang, der førte til udviklingen af D-50.

Yamaha DX7, som allerede var på markedet på dette tidspunkt, var en epokegørende digital synthesizer der anvendte komplicerede og ikke-harmoniske lyde (som ikke fandtes analogt) som den grundlæggende lyd. Vores første fuldt digitale synthesizer anvendte PCM som grundlæggende lyd, hvorefter jeg besluttede, at implementere en intuitiv og alsidig digital signalprocessing, der benyttede den Analoge Subtraktive metode. Det var et stort spørgsmål, hvilket klangelement der skulle vælges som grundlæggende part. Hvis lyden blev for konkret, blev lyden ikke fleksibel, så vi søgte efter en lyd, der lå tæt på den virkelige lyd, men alligevel forunderlig. Jeg spurgte Eric Persing, der arbejdede for Roland på det tidspunkt, og han sagde: "Jeg har en idé, lad mig ordne det!" Derfor blev den "ideelle" lyd skabt.

Et andet vigtigt punkt for LA-lydmodulet var, at vi integrerede digitale effekter for første gang i historien. Der var en modstand imod dette internt i virksomheden, men vi har opnået en synergieffekt ved at tilføje Chorus og rumklang.

Vi sigtede mod en "ægte" lyd, men vi kunne skabe de "ideelle" lydomgivelser.

TR-808 og TR-909, der blev udviklet længe før D-50, ønskede at genskabe ægte lyde. Men der blev skabt en ny lyd, som var mere enkelt, men stærkere end de rigtige trommelyde, og uden forstyrrende lydelementer. Og dette er ”idealet” Det betyder ikke bare "en idé" men også teorien om former (Plato), ideelt, fantasifuldt eller kreativt. Hvis virkeligheden er sammenlignet med et fotografi, er det ideelle et maleri.

Derfor er lyden på D-50 som et abstrakt maleri af impressionisterne, og det er ikke en sample, men en synthesizer, som et kreativt instrument.

Japansk animation har sin egen særlige æstetik; store øjne i et lille ansigt, lille mund og hage. Det så tidligere mærkeligt ud for vestlige mennesker, men æstetikken er i dag bredt accepteret. Æstetiske studier, i form af undersøgelse af æstetiske værdier, synes at blive mere og mere populært i disse tider.

Jeg opfatter D-50 som en milepæl og et mesterværk i overgangen fra analog til digital. Jeg er stolt af, at Roland altid har været og stadig er, søgende efter "idealet" i overgangsperioder.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min store påskønnelse til Eric, Adrian Scott, og ingeniørerne der har arbejdet på dette projekt, og som senere er blevet kreative frontløbere.

Vi designer fremtiden

Kazz Takahashi (Udviklings ingeniør af D-50)

"Fokus på visuel brugerflade”

Dengang var Yamaha anerkendt som de første med digital-lyd, og Roland blev betragtet som et "Analogt" mærke på markedet. Projektet med D-50 startede under sådant tidspres hos ledelsen og alle de ansatte. Udviklingen af digitale synthesizere blev forsøgt mange gange, med store hovedbrud til følge. Men alle medarbejderne følte at der hele tiden blev åbnet nye muligheder i udviklingsprocessen, så de forsatte deres hårde arbejde.

I de fleste digitale synthesizere på den tid var der ingen knapper eller kontrollere, der kunne betjenes intuitivt, og et "informations-display" var en slags industristandard. Det var meget svært at lave lyde med de små displayskærme og usædvanlige lydparametre. Derfor forsøgte vi med D-50 at skabe en anden visuelt og fysiske brugerflade, med joystick og "PG-1000 Programmer". Især joysticket der aktiverede samtidig håndtering af to parametre, mens du spiller. Dette skabte en række uventede lyde, som var virkelig kreative.

Jeg var bare så glad for at høre kommentarer som: "Åh, det er en Roland-ish synthesizer". Jeg var glad for at være en del af projektet. Det er en stor ære for mig at have deltaget i Roland's første digital synthesizer. D-50 er et fantastisk instrument som skaber en usædvanlig og varm lyd. Prøv dette instrument når du får mulighed for det

Adrian Scott

Den oprindelige D-50 Sound Designer

Adrian Scott er en sjælden type musiker -- med flere karriere som udøvende musiker, Musical Director, forfatter, producer, demonstratør og lyddesigner.

Hans CV er som at læse en tidslinje over populær musikken. Han har turneret rundt i verden med de legendariske grupper som Air Supply og Little River Band, og han har været musikalsk rådgiver for en lang række Australske kunstnere, herunder Kylie Minogue.

Adrian har også arbejdet for Roland i mere end 30 år. Han startede ud som demonstratør, hvorefter han flyttede til R&D og lyddesign. Han har været en del af opbygningen af Roland synthesizere, og medvirket lydmæssigt til mange af Rolands mest elskede og berømte synthesizere, Sequencere, herunder den legendariske D-50.

Se filmen