Langt ud over typisk analog
SE 02'eren monofoniske synthesizer-engine har tre spændingsstyrede oscillatorer, et spændingsstyret 24 dB low-pass filter og en dobbeltforstærker med to stadier gain. Oscillatorerne har seks forskellige waveforms med den varme og komplekse karakter, man forventer fra ægte analoge VCO’er. Oveni er oscillatorerne tempererede og stabiliseret med automatisk tuning, så du altid kan stole på dine lyde.
SE-02 har stor og fyldig lyd, med boom i de dybe toner og klar dynamisk lyd i toppen - nøjagtig hvad man forventer, når man forestiller sig lyden fra en klassisk vintage synthesizer. Udover at SE-02 kan skabe forbløffende store vintagelyde, kan den gøre meget mere. SE-02 har tre typer krydsmodulering (XMOD), et rippingfilter til filterfeedback, en temposynkroniserende LFO med ni waveforms, envelope sweeping og invertering, oscillatorsynkronisering, en noisegenerator og en temposynkroniseret delay.
Selvom det er en kompakt "go-anywhere" enhed, er der rigeligt af robuste drejeknapper, omskiftere og kontakter og du har en stor palette af lydformningsfunktioner lige ved hånden. Alt er praktisk med en knap pr. funktion, med dyb kontrol og et logisk, intuitivt layout. For at komme let i gang kan du vælge mellem 384 ekspertprogrammerede forudindstillede lyde, der dækker en bred vifte af klassiske og moderne lyde. Tweak og modificer disse lyde, eller skab selv noget helt nyt og gem dine egne skræddersyede lyde på de 128 tilgængelige brugerpladser.
En mere musikalsk sequencer
SE-02 indeholder en fuldt udstyret 16-step sequencer, der føjer bevægelse og dimension til dine lyde. Den kan synkronisere til eksternt tempo via MIDI, USB, eller trigger input, og per-step gatetime. Justerbar glide, tempo, og patchnummer gemmes med hver sequence. Kreative performancefunktioner giver dig mulighed for at indstille shuffle, skala, retning og første/sidste trin. Selv synthparametre kan automatiseres ved sequenceændringer - tryk blot et step og flyt en kontrol. Og på trods af SE-02s kompakte størrelse er sequenceren sjov og intuitiv, den finder fin anvendelse til både studio og livebrug. SE-02 kan lagre 128 sequencepatterns og 16 songs, der kan bygges op, hver med op til 16 parter.
Moderne fleksibilitet
SE-02 er bygget solidt med en robust metaltop og kvalitetsknapper og kontakter. Og på trods af at man har kontrol over stort set alt, er den lille nok til at tage med næsten overalt. På grund af Roland Boutique-formatet passer synthen i vores K-25m eller DK-01 dockingstationer (ekstra tilbehør), så du kan tilføje et integreret minikeyboard med 25 tangenter eller have forskellige tiltmuligheder, der giver nem adgang i en række situationer, live eller i studiet.
SE-02 har også praktiske 1/8-tommers stereo-stik, der reducerer kabelrod plus standard MIDI-stik til at forbinde ethvert keyboard, som du ønsker - eller hvis du vil styre SE-02 på afstand. Og som med andre Roland Boutique synths, giver Chain Mode dig mulighed for at øge polyfonien ved at forbinde to eller flere SE-02 enheder sammen via MIDI.
Der er CV-indgange til både tonehøjde og filterfrekvens, samt trigger ind og ud, så SE-02 fungerer godt i modulære opsætninger og med andet vintagegear. Du kan route eksterne lydsignaler gennem filterafsnittet, og der er endda USB-lyd- og MIDI-funktioner til problemfri integrering i computerbaserede setups.
Om Studio Electronics
Studio Electronics har siden 1988 været førende med expertise og opfindsomhed indenfor analog synthesizerdesign. Studio Electronics producerer højkvalitets musikinstrumenter, håndbygget i USA og står bl.a. bag de velrenommerede MidiMini, SE-1, ATC-1, Omega 8, CODE 8, Boomstar og Tonestar.