SuperNATURAL® Piano
RG-1F har fået en saltvandsindsprøjtning med Rolands banebrydende SuperNATURAL Piano teknologi. Denne teknologi giver markante forbedringer, særligt på tre områder: Anslagsrespons, udklingning, samt klang i forskellige toneområder. Hvor tidligere tiders sample-baserede teknologier gav skarpe overgange i henhold til anslagsstyrke og toneområder, samt unaturlige "loops" i tonernes udklingning, skaber SuperNATURAL teknologien trinløse overgange med fuldkommen flydende og naturlig tre-dimensionel lyd og klangmæssig respons.
Strømlinet design
RG-1F har et strømlinet mini-flygel design med et elegant låg som kan åbnes og lukkes, samt en dybde på kun 73 cm. Dets betjeningspanel er utroligt brugervenligt og blottet for overflødigheder. Herudover passer den forrygende flotte Satin Black finish perfekt ind i alle former for omgivelser.
PHA III Ivory Feel tangenter med Escapement
RG-1F's PHA III tangenter med Escapement giver dig optimal komfort, spillevenlighed og respons. PHA III har forbedret respons ved hurtigt gentagne anslag og formidler dynamiske, anslagsbestemte klangændringer med den største perfektion. Escapement mekanismen genskaber den velkendte autentiske "klik"-fornemmelse fra akustiske koncertflygler, som i særlig grad understøtter dine udtryksmuligheder ved pianissimo-passager. Tangenterne er også opbygget med Rolands anerkendte Ivory Feel system - et behageligt og fugtabsorberende materiale, som forhindrer at dine fingre glider mens du spiller. De hvide tangenter har også den karakteristiske toning på siderne, som du ville finde på et klassisk akustisk flygel.
Progressive Damper-Action pedal
RG-1F er udstyret med Rolands nye Progressive Damper Action pedalmekanisme, som nøje genskaber den pedalrespons, du finder på et akustisk flygel. Når du træder pedalen et stykke ned, møder din fod kun let modstand, men efterhånden som din fod træder pedalen længere ned, øges modstanden ligesom på et akustisk flygel, når dæmperne begynder at forlade strengene. Dette nye design gør det muligt at opnå mere præcis styring af tonernes udklingning, alt efter hvor langt pedalen trædes ned. Derfor giver den nye Progressive Damper Action pedal helt udsøgt følsomhed og respons i en grad, som er nødvendig for de mest krævende pianister.
USB funktioner
Du kan også spille med til dine yndlingsnumre - du tilslutter blot en almindelig USB hukommelsesnøgle eller et USB CD drev. RG-1F's fleksible fil kompabilitet giver dig mulighed for, at afspille både WAV filer og Standard MIDI filer via det indbyggede højttalersystem.
Sikret tangentlåg
Letvægtslåget på RG-1F er let at åbne og lukke og er endvidere forsynet med en låsefunktion, som forhindrer låget i at klappe i ved et uheld.