Perfekt piano
RD-700GX er først og fremmest udstyret med Rolands allerbedste 88-toners multi-samplede klaverlyde i stereo, heriblandt en spritny og utroligt udtryksfuld klaverlyd, hvor hver enkelt tone er indfanget med et massivt forbrug af wave-hukommelse. Udover dets ekstremt artikulerede klaverlyde, har dette piano også indbygget andre essentielle instrumentlyde, heriblandt elpianoer. Du kan endda skræddersy dine egne lyde, gemme dem og let hente dem frem igen.
Perfekt anslag
Dine fingre vil elske det nye førsteklasses PHA II ”Ivory Feel” klaviatur med Escapement, som er en del af RD-700GX. Denne imponerende teknologi giver tangenternes overflade den autentiske fornemmelse, som svarer til et akustisk klaver med elfenbens-tangenter, hvilket betyder forbedret komfort og stabilitet for pianisten. Tangenterne er designet til at absorbere fugt, hvilket sikrer en behagelig, skridsikker fornemmelse, selv under allermest ophedede sceneforhold, hvor svedige hænder potentielt kan lave ulykker.
"Overnaturlige" elpianoer
En af de øvrige unikke features hos RD-700GX er dets elpiano-lyde, som er skabt ved hjælp af Rolands enestående SuperNATURAL lydteknologi. Disse elpianoer giver dig naturtro lyd, udtryk og kontrol i en grad, du aldrig før har oplevet, med uhørt realistiske og organiske klangvariationer.
Flere lydmuligheder via USB
Afspil dine audiofiler med et RD-700GX direkte fra en USB hukommelsesnøgle. Der er stor fleksibilitet hvad angår formater, da du kan afspille både Standard MIDI filer, samt lydfiler i WAV-, AIFF- og MP3-format. Med Audio key funktionen kan du med klaviaturets nederste 15 tangenter starte et nummer, styre sangens længde m.m. Herudover kan du via USB slutte dit RD-GX direkte til en PC og bruge det sammen med sequencerprogrammet Cakewalk SONAR LE, som følger med alle RD-700GX pianoer.
Klaverbyggeren
Hvis man er interesseret i at gå i dybden med instrumentet og skræddersy dets lyde, så er RD-700GX’s Piano Designer funktion måden at personliggøre lydene på, helt ned til de allermindste detaljer såsom hammerstøj, dæmperresonans, Duplex Scale og meget mere. I RD-700GX kan lydene yderligere formes med den indbyggede 8-kanalers multi-effektenhed.
Udvid og justér det interne lydbibliotek med op til to Roland SRX lydudvidelseskort og du er klar til at indtage scenen. RD-700GX er også perfekt egnet som kontrolkeyboard med multi-zone inddeling af klaviaturet og tre MIDI-udgange.