SuperNATURAL® lyd
De akustiske pianolyde i RD-300NX leveres af Rolands højt anerkendte SuperNATURAL Piano lydprocessor. Med SuperNATURAL® Piano teknologi opnår man drastiske forbedringer på tre områder - anslagsrespons, udklingning, samt realistisk klang i alle toneområder – hvilket giver en flydende og naturlig klang og respons. Til alle el-piano elskerne, indeholder RD-300NX endvidere et el-piano baseret på SuperNATURAL teknologi, som er en nøje gennemarbejdet emulering af de mest klassiske el-pianoer.
Nye Ivory Feel-G tangenter
De helt nyudviklede Ivory Feel-G tangenter er udstyret med Rolands allermest avancerede sensor, Escapement mekanisme, samt Ivory Feel egenskaber. Tangenterne giver samme suveræne feeling som du finder hos Rolands digitale pianoer i topklassen, men er blot udført i et kompakt letvægtsdesign. Alle tiders fordel for den aktive musiker, som gerne vil spare på bagagen.
Unik Sound Focus funktion
Den unikke Sound Focus funktion sikrer, at hver eneste tone bliver hørt, selv de allersvageste pianissimo-passager. Med udspring i SuperNATURAL fasekorrektions-teknologi, sørger denne funktion for at dit RD-300NX aldrig drukner i mixet, men trænger gennem lydmuren uden at lyden komprimeres eller farves. Du kan som pianist altid slappe af, spille ganske naturligt og bibeholde nærværet på scenen, helt uden at ofre hverken dynamik eller lydkvalitet.
Bonusfunktioner
Det populære One Touch Piano koncept fra tidligere modeller i RD-serien er også videreført i RD-300NX. Med denne praktiske funktion får du øjeblikkelig adgang til de mest essentielle akustiske pianolyde, el-pianolyde og setups med et enkelt tryk på en af de dedikerede knapper. Herudover er den populære Piano Designer funktion også indbygget i RD-300NX, så du nemt og hurtigt kan skræddersy dine helt egne pianoer via den overskuelige grafiske LCD skærm. Og sidst, men ikke mindst, kan pianister med ønsket om den ultimative flygelfornemmelse på scenen, tilslutte en ekstra RPU-3 pedalenhed med tre pedaler.