Nye lydmuligheder
GR-55's kraftige lydgenerator med tre processorkerner, består af to PCM synthesizere (med over 900 lyde baseret på Rolands allernyeste synthesizer teknologi), samt COSM® guitar modeling i form af en veritabel skattekiste af guitar-, bas-, forstærker- og synth-emuleringer. Med kombinationen af alle disse teknologier i samme enhed, bliver du i stand til at lave helt unikke og nyskabende lyde. For eksempel kombinerer fabriksindstillingen ”Metal Synth Lead” to forskellige typer fyldig og sprød synthesizer-flade med en forvrænget humbucker-type guitarlyd, hvilket resulterer i en utroligt massiv lyd med masser af punch og power.
Lynende hurtig tracking
Takket være Rolands research og dedikerede indsats indenfor guitar-synthesizere og højeffektiv tone-detektions teknologi gennem årtier, står GR-55 i dag som langt den hurtigste guitar-synth til dato. Ovenikøbet er COSM®-processoren til guitar modeling i stand til at detektere toner helt uden forsinkelse, hvilket gør GR-55 i stand til at reagere helt øjeblikkeligt og præcist, når du spiller. GR-55 registrerer alle nuancer i dit spil, toner, anslagsstyrke og forskellige spilleteknikker, med uhørt præcision.
Den hårde lyd, nu og her
Gør dig klar til at skrue bissen på... i en vis fart! GR-55 giver dig omgående adgang til et gigantisk bibliotek med imponerende lyde, som lyder fantastisk fra starten. Den indbyggede samling spilleklare presets (270, plus 297 brugerprogrammer), gør hele processen fuldkommen smertefri, og du kan lynhurtigt finde den perfekte lyd til ethvert formål ved hjælp af de enkle kategori-knapper. Vælg mellem hundredevis af suveræne presets til pop, rock eller andre stilarter, og skyd festen i gang med helt unikke power-lyde, der får folk til at vende sig og kaste armene i vejret.
Enkel betjening
Selvom du skulle være ny i teknologiens verden, har du intet at frygte. GR-55 er et kraftigt, men samtidig utrolig brugervenligt værktøj. Hvis du vil redigere i lydene, kan du bruge EZ Edit funktionen (som blev berømt med GT-10), og den store, overskuelige LCD skærm eliminerer al gætværk og usikkerhed. Ønsker du at grave dybere ned i programmeringen, giver GR-55 dig en bred vifte af kontrolmuligheder og parametre. Den professionelle vil sætte pris på GR-55's mange stærke features, og begynderen vil elske den for dens enkle og hurtige betjening.
USB tilslutning
GR-55 bygger bro mellem guitaristen og hjemme/projektstudiet helt enkelt med sine to USB porte. Porten på GR-55's bagside kan bruges til MIDI/audio datakommunikation, og porten på siden er beregnet til realtime afspilning af audio filer fra en USB hukommelsesnøgle (ekstraudstyr, sælges separat). USB afspilningen kan styres med en fodpedal, så du aldrig behøver at slippe guitaren.