Forstærkernes maskinpark
CUBE-40XL rummer en heftig samling COSM-drevne forstærkermodeller. Ved at dreje på en enkelt knap kan du på et splitsekund vælge en lyd fra det autentiske og super-inspirerende udvalg, heriblandt Tweed, Brit Combo, Black Panel, Classic Stack, R-Fier, akustisk simulator, samt den helt nye Extreme. Det er som at have 11 af de mest eftertragtede forstærkere i samme kabinet!
Fleksibel multi-indgang
Skift hurtigt og enkelt mellem kanalerne Lead og JC Clean, hver med sin individuelle Solo indstilling. Du kan skifte kanal manuelt på kontrolpanelet, eller via en fodkontakt (BOSS FS serien, sælges separat). Når det er tid til at fyre den af på scenen for alvor, aktiverer du Solo-indstillingen, med dedikeret volumenknap og hukommelse, så du kan gemme din foretrukne lyd til både Lead og JC Clean kanalerne.
Effekter og looper
Der er også kvalitets-effekter fra Roland og BOSS indbygget i CUBE-40XL. Du kan vælge mellem en lang række rumklange, delays, og meget mere, bl.a. den helt nye Heavy Octave som giver dig voldsom bund, eller aktivere Power Squeezer funktionen, som giver dig massiv gain ved lav lydstyrke. Du får også en indbygget Looper, som du kan bruge til at skabe lydflader i flere lag og fantastiske improviserede solo-stykker. Du kan optage og loope op til 80 sekunders lyd.
Drevet af COSM
COSM, eller Composite Object Sound Modeling, er Rolands nyskabende og avancerede lydemulerings-teknologi. COSM er baseret på analyser af de mange faktorer, som danner den oprindelige lyd, altså det oprindelige udstyrs elektriske og fysiske kendetegn, som herefter danner grundlag for en digital model, der kan genskabe den samme lyd. Under udviklingen af CUBE-XL serien har Roland foretaget grundige analyser og emuleringer af en lang række af verdens bedste forstærkere og effekter for at kunne skabe den alsidige og autentiske lydpalette, som disse forstærkere leverer.