Lydgenerator
Drivkraften bag BK-7m er en ultramoderne lydprocessor udviklet af Roland, med flere end 1000 fantastiske lyde, og dusinvis af tromme- og percussion-sæt. Modulet håndterer helt op til 128 stemmer på en gang, og er herudover kompatibel med en række lydformater, heriblandt GM2, GS og XG Lite. Forsyn din BK-7m med en Standard MIDI fil af god kvalitet, og du får alle tiders vellydende orkester til gengæld. BK-7m er også fremragende som lydmodul til alle former for MIDI-kompatible instrumenter, som f.eks. digital piano, V-Accordion, orgel eller guitar.
Kreativitet og kontrol
Udover at kunne afspille MIDI filer ved hjælp af sin indbyggede lydprocessor, kan BK-7m og afspille og manipulere audio-filer. Afspil dine WAV- eller MP3-filer via USB hukommelse, og du kan med knapperne på frontpanelet ændre musikkens toneart eller tempo, så den altid passer perfekt til netop dit toneleje eller personlige udtryk. Med den indbyggede Center Cancel funktion kan du også minimere vokalerne i en eksisterende sang, og på den måde lave karaoke-tracks på stedet, så du kan synge med.
USB kompatibel
For at udvide mulighederne i BK-7m, er der indbygget en USB port til standard USB hukommelse, såsom USB-nøgler eller USB harddiske med egen strømforsyning, så du kan afspille og modificere/gemme dine filer. Med USB porten kan du også optage din musik og sang som en audio-fil (WAV, 44.1 kHz/16-bit lineær PCM) på en USB hukommelsesenhed.
Video kompatibel
Composite video udgangen i BK-7m kan sluttes til en ekstern skærm, og give publikum og/eller andre musikere mulighed for at følge med i det aktuelle nummers tekst og becifringer. Gør dit eget show til en multimedie-oplevelse!